27. maj 2007

Olivenskål..


Jeg var jo til loppemarked, men jeg kom bare 5 min for sent..

Kunne se de skønneste kommoder blive slæbt derfra, men der var ikke noget til mig synes jeg:-)

På vej tilbage til bilen kom jeg forbi genbrugsbutikken, og MÅTTE ind omkring, for det kunne jo være der var noget der så.. Og jo, jeg faldt over denne olivenskål. Synes den er hyggelig og vil glæde mig til de sidste oliven fra Italien skal serveres i den:-)

Men men.. Kan nogen fortælle mig hvad teksten betyder? Jeg formoder det hele lille rum er til tandstikkere, men hvad betyder noyaux?

25. maj 2007

Wee- jeg skal til loppemarked i dag:-)

Lige pludselig, mens jeg går og gør rent til den store guldmedalje, kommer jeg i tanke om at der er loppemarked i dag, kl 15..
Det er jeg simpelthen nødt til at kigge nærmere på:-)
- (Carstens fly lander kl 14 i Billund, så jeg burde kunne nå det, så opdager han aldrig jeg har været der.. Ti hi).
Sidste år kunne det jeg købte da være bag i bilen! For et par år siden måtte jeg køre 2 gange, endda med trailer. Og så kom jeg altså også af med 275 kr!!
Kan I alle ha en rigtig god pinse!

23. maj 2007

Duften af sommer


I morges da jeg kom ned i stuen var der en duft uden lige..

Jeg havde hængt vasketøj op i aftes inden sengetid og døren stod åben ind til stuen!!

Skyllemidlet med lindeblomstduft er simpelthen vidunderligt:-)

Birdsfeet/Annefødder


Jeg synes det var længe siden jeg var startet på et nyt strikketøj( fløjter), så...

Det jeg har gang i er for kedeligt at strikke( ikke kedelig på den måde), bare ret og vrang, men dette mønster kræver virkelig noget!!Men flot blir det..

Garnet, arwetta ekstra fin merino, er købt hos Lisette hvor jeg torsdag var til strik-in:-)

18. maj 2007

Strik-in hos Lisette






Jeg var til strik-in i går hos Lisette:-)


Ihh, hvor var det hyggeligt!!


Jeg kom som ny strik-inner, men følte mig helt klart velkommen af alle!!


Tak for en rigtig god dag allesammen..


15. maj 2007

Konfirmation..





Min ældste søn blev konfirmeret søndag..

Og det var SÅ dejlig en dag!

Masser af pengegaver fik han, så han var jordens gladeste dreng/ unge mand:-), da der blev talt sammen. Han fik et par enkelte gaver, men ellers kun penge( som ønsket).

Han blev hentet af en af vores venner på Harley, og det var lidt meget sejt, og Emil skulle selvfølgelig også op at sidde på den! Stolt..

7. maj 2007

Småkagebagning..



Jeg bager småkager i dag.

De skal gemmes til konfirmationen på søndag, måske.. Og hvis ikke, så når jeg nok at bage en ny portion!!

Jeg kender nemlig en der blir glad hvis jeg kommer omkring med en smagsprøve! Min far:-) Han elsker kage, og han kan tåle det kan han. Ikke et gram fedt for meget!!

Livstykketrøjen er startet..



Jeg har ikke været speciel strikkekreativ i denne weekend, men jeg er startet op på livstykketrøjen!! Ikke så langt, for jeg har valgt den mørkebrune og den kan jeg kun se at strikke til i dagslys, ihvertfald i mønsterpindene.. Måske bliver det bedre når alle maskerne bare strikkes i rib.. Men under ingen omstændigheder blir den færdig til på søndag!! Måske hvis jeg undlader ærmerne i første omgang, men vejrudsigten er vist ikke til bare arme i den kommende weekend:-( Øv, når vi nu skal holde konfirmation!!

En rigtig hyggeweekend..







Vi har rigtig nydt det gode vejr i weekenden!!

-Fået klippet hæk, og ordnet nogle bede som efterhånden var helt gemt i ukrudt..
-Jeg fik såmænd også luget godt og grundig omkring min pil.. Så nu skal de bare vokse sig store og det kan ikke gå for langsomt, for jeg glæder mig sådan til at flette en masse skønne ting!!
-Vi fik sået lidt i urtehaven- er spændte om det overhovedet vil gro, for der er syrenhæk på den ene side og en anden hæk på den anden side, og så er det nok begrænset hvad der er tilbage af lys og næring til urterne!!

Som billederne tydeligt viser, har vi grillet og haft bål i haven. Jeg blev gennet ind for at lave snobrødsdej af Emil, men fyren fandt det hurtig kedelig, så bedstefar måtte finde en løsning, så brødet passede sig selv, men Emil gik på opdagelse.

29. april 2007

Ih altså!!

Jeg har selvfølgelig rigtig rigtig stor lyst til bare at nyde det gode vejr i dag..
Sidde på terassen og strikke eller hækle..
Der er også nogle sider til engelsk der skal læses inden tirsdag..
Jeg kunne tage den bærbare med på terassen og øve i at lave tabeller osv på excel..
Eller bare sidde derude og kigge rundt på alle de fine farver der omkranser terassen..
Men nej!
Jeg er inviteret til en venindes fødselsdag, 50 år og stor fest!! Så den går ikke at blive væk..
Og det skal med garanti nok blive en dejlig dag, at fejre hende vil jeg glæde mig til og så kommer der nogle dejlige mennesker, så terassen må vente..
Vibeke, jeg kommer! Og jeg glæder mig!

25. april 2007

Lizard tager form


Den bliver rigtig lækker, lækker..

Det er jo ikke nikke nej til mig selv! Min mor skulle have en lækker 60 års gave af sin ældste og valget faldt på lizard tørklædet. Strikket i Noro Kureyon. Jeg regner med 2 bundter er nok. Hun er en lille vimmer:-), så det skal ikke være for stort!

24. april 2007

Miyake er også færdig!!


Miyake blev færdig allerede søndag aften, men jeg har først i dag fundet ud af hvordan jeg kan tage billedere alene foran spejlet!! Simpelthen ved at slå blitzen fra;-). Hi, så lærte jeg også noget i dag!

Den er god..

Skøn..

Aldeles fremragende..

I dag til en stribet bluse og en cowboynederdel! Og måske med cowboybukser en anden dag og en ensfarvet tee..

Havde det ikke været fordi den er (for mig) kedelig at strikke, skulle jeg ha haft i flere farver!

18. april 2007

Sneen faldt!!


SÅDAN..

FÆRDIG..

Og nøj hvor er jeg glad!! Den sidder som den skal. Hvis jeg bestemmer mig for at tabe mig mere endnu, skal jeg en størrelse ned, men som det er nu sidder den som den skal, og er super med hulmønsteret forneden i stedet for rib!

Lige om lidt- senere i dag!


Den er snart færdig, snowdroppen..

Den blir god..Måske. Må vente og se!!

Og inden længe er også Miyake'en også færdig..

Men.. Jeg skal IKKE i gang med mere nyt inden der er gjort lidt mere færdigt!!

11. april 2007

NU skal det altså være nu..


Min søn skal konfirmeres om en måned og jeg har ikke sendt indbydelser ud! Kom i gang frk. Jeg har hele tiden vidst hvordan de skulle se ud, men om jeg kunne komme i gang, næ næ........

Nu er der en færdig og resten SKAL gøres færdig i dag, og sendes afsted. Men først skal jeg lige til specialtandlæge med min søn, men de får ved g.. ikke lov at putte bøjle på hans tænder inden konfirmationen!!

31. marts 2007

Ny taske!!



Jeg har lige lavet/syet en ny taske. Selve udformningen var i et familiejournal for noget tid siden! Men jeg stod lige og manglede en taske i de rosa- brune nuancer. Men den er egentlig blevet så jeg kan bruge den til faktisk alle farver..

Jeg er glad for den!! Synes den er blevet god.:-)

29. marts 2007

Nu skal jeg ha en kop kaffe


Jeg har lånt disse 4 bøger på biblioteket, så inden aftensmaden skal på bordet, skal jeg LIGE ha en kop kaffe, og lynkigge i bøgerne!

Se hvad jeg har fundet!!


Nej, hvor jeg bare er heldig.. Min mor er igennem en stor oprydning, og det er ligefør jeg tror jeg er nødt til at sætte mig på skødet af hende mens hun gør det!

For i går kom jeg om til mine forældre og se lige hvad der lå fremme.

-Og så siger hun det var da godt du nåede at se den inden den røg med på revas næste gang!! What??

Vi er næsten sikre på det er min oldemor der har hæklet det. Jeg husker det lå hos min farmor, men hun har ikke selv hæklet det i hvertfald, så..

Det er SÅ meget anderledes end det jeg selv hækler, men jeg er vild med det her. Der er historie i det. Jeg kan da huske jeg blev puttet i det på sofaen, men dengang synes jeg faktisk at det var GRIMT.

24. marts 2007

Tøjet skal gøres færdig..


Ja, nu er der kun 3 timer til vi skal være i byen, så det er nok ved at være på tide at få lagt sidste hånd på tøjet!! Jeg sidder faktisk og griner af mig selv, for jeg gik på bølgen i går med french nails, og det er ikke til at skrive her på pcen uden fingrene stritter!! Og ligeledes er det med strikketøjet og helt klart også synålen når de sidste knapper skal syes i, men hva?? Smart det er det, men praktisk? Næ, nej! Får min far til at tage et foto inden vi kører så I kan se mit fine tøj på!!

Så blev det endelig weekend..

Jeg har gået og glædet mig til denne weekend! Først og fremmest fordi Emil skal være her! Men også fordi jeg lørdag aften er inviteret i byen af mine forældre! Skal til gourmetaften i et forsamlingshus-har været det før. Og det er SÅ kanon! Vi bliver bespist så vi ikke kan rokke med ørerne. En kulinarisk oplevelse. Forskellige retter, og dertil vine som er afstemt til lige nøjagtig de forskellige retter! Jeg ser altid frem til disse aftener, og egentlig er det utrolig hvad man kan lære at spise. Jeg ser nu også sådan på det at man er nødt til at smage, for så at kunne sige om det var godt eller skidt. Jeg spiser forskellige oste, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om ost. Jeg glæder mig stadig, men af personlige årsager kommer jeg til at tage alene afsted, og det alene er trælst. Sidst vi var afsted kunne vi i flere mdr efter komme i tanke om at sådan og sådan kunne vi lave det og det. Og købte sammen nogle af de gode vine, men... Sådan skulle det ikke være i år, og så tager jeg de positive briller på og hygger mig i aften med mine forældre og søster og svoger, og en masse andre selvfølgelig også!!
Powered By Blogger

Etiketter

Hvad jeg har gang i

Færdige projekter

I am knitting daily

ru knitting daily?">