28. juni 2007

Bakken!!

Nu jeg er i gang ved pcen, finder jeg lige et billede af mit allerførste store broderi!!

I 10. klasse var jeg i praktik på Skals Håndarbejdsskole- egentlig ikke noget de sådan gjorde, men.. Jeg var jo fra byen, og min far lige startet som "træmand"..

Normalt ville man nok ha sat en pige på 15 år til et mindre projekt, og jeg havde vitterligt aldri broderet andet end korssting før, men frk. Gaardsdal mente de nye bakker skulle afprøves på mig- bakkemandens datter :-)

Bakken er min fars prøve faktisk, men den skulle jeg bruge mente frk, og egentlig er jeg glad for det i dag, for min far prøvede af træ fra min bedstes gamle kældertrappe.. Og derfor er jeg speciel glad for den i dag, hvor det er 19 år siden min elskede bedste døde fra mig!!

Er det ikke flot broderi, eftersom jeg aldrig havde broderet før??
Det er hvad man kalder sammentrækssyning

Finito..

Så fik jeg lavet lidt,men det tog godt nok også sin tid at få det gjort færdig!!

Sy lidt på maskine..

Brodere syv kontursting, så sover fingrene så meget at jeg end ikke mærker jeg stikker mig på nålen- stopper først da jeg ser blod på stoffet!!

Men nu er der en klemmepose færdig, en kappe til badeværelsesvinduet, og to kapper er færdiggjort til spisestuen!! Men hold da op jeg er snart nødt til at melde mig til gør det selv kursus hos Silvan eller hvem der kører det kursus. Jeg kan ikke finde ud af selv at hænge op, når stænger osv ikke er der, ligger det til han kommer og gør det! Hmm.. Hvor svært kan det være?

Jeg synes klemmeposen osv jeg har lavet i samme serie er okay flot stof og sammensætningen med strib og tern synes jeg er god.. Så nu er der en pose til ting og sager, til sager på klippebordet
!!

27. juni 2007

Kan ikke lade være!!



Jeg er nødt til at finde på et eller andet de dumme hænder kan klare..

Jeg kan ikke strikkeandet end et par pinde i ny og næ!

I dag havde jeg sat mig for at skulle sy lidt småtterier,- er i gang, men det er faktisk IKKE bedre end at strikke..
Jeg er i gang med en klemmepose og et lille gardin til badeværelset!! Må se hvor langt jeg når..
Og så er det da forøvrigt rigtigt træls vejr i dag også.. Øv øv!

26. juni 2007

For h...... ikke også!!

Det var lige det der skulle til..
Jeg har gennem nogen tid- måske egentlig gennem de sidste par år, døjet med at mine fingre sover!! I dag var jeg så hos lægen, og min mistanke om at det er noget i håndleddet var rigtig.. Nu sender hun en henvisning til sygehuset om noget elekronisk et eller andet undersøgelse, og så var hun næsten sikker på, fordi det er SÅ slemt, at der skal en lille operation til også, men alt dette er nok først engang hen i efteråret!
Skulle holde den i ro..
Hmm.. Hvordan strikker man så?? Hvordan syr man så?? Hvordan broderer man så??
Jamen..- bare jeg sidder stille og læser avisen sover mine fingre og kører bil..
Nøj, hvor er det irriterende, og jeg skal starte i nyt job til august!! Hmm..

25. juni 2007

Hippieklud..


Dette er så starten på min udgave af hippiekluden..

Jeg synes det er nogle rigtig flotte mønstre der er valgt allerede..

Hanne stod for det første og det andet kommer fra sifka..

Det er et rigtig spændende projekt!!

Spændende at se hvad de andre deltagere har valgt af farver og hvor meget af de forskellige mønstre!

Jeg tror jeg holder min i disse farver,- jeg har en rosa også som jeg vil ha med.. Farverne er flotte sammen.. Og lige mig :-)

24. juni 2007

Lykkens pamjulefis

Og fars pige!!! (Vi er flere fars piger)
Jeg skulle mødes med Yt og Laila og Jette i fredags på Skals Håndarbejdsskole, og det var rigtig skønt at mødes med endnu nogle dejlige webstrikkere!! Vi snakker jo som om vi altid har kendt hinanden :-) Klart fordi vi har samme interesser.. Vi spiste frokost hos Laila som ikke bor så langt fra Skals.. Det var rigtig hyggeligt, og Laila sagde ellers hun ikke kunne lave mad :-) Det smagte SÅ godt, og jeg var nødt til at droppe min kur :-) Nødt til?? (fløjte)
Se masser af billeder i mit flickralbum.
Jeg kom til at købe nogle lækre brocher hos en af kunsthåndværkerne på plænen :-)





Lørdag havde jeg (troede jeg) en aftale i Skals igen, men der blev jeg brændt af.. Så ikke mine folk i hvertfald!!
Mødte så til gengæld en masse andre kendte, bla frk Gaardsdal, som trods sin alder på 80 år stadig selv kører bilen til Skals.. Hyggeligt at tale med hende igen!
Inden min aftale var jeg omkring mine forældre i Skals, og blev lige forkælet af min far, som havde købt hjertevedhæng til sine piger..
Tak far!
Han gav os hjertebrochen for et par år siden..


21. juni 2007

Udflugt igen i morgen..

Jeg havde da helt glemt at fortælle, at jeg skal på udflugt igen i morgen..
Denne gang, ikke SÅ langt som i mandags, for i morgen er første dag udstillingen på Skals Håndarbejdsskole er. Ikke første gang nogensinde :-), men den første af to dage..
Og tro mig, jeg skal afsted begge dage!
I morgen skal jeg mødes med nogle dejlige mennesker (forhåbentlig -har kun mødt den ene før) fra webstrik, og jeg glæder mig så afsindigt! Det er den samme glæde hvert år!
I år har jeg faktisk 20 års jubilæum, og det er fra det sidste hold jeg gik der, for 2 år siden havde jeg mit første 20 års jubilæum!! Gud fri mig, jeg synes da ikke jeg er SÅ gammel, men jeg var altså også helt grøn da jeg startede der, under frk. Gaardsdals vinger! Det var en dejlig tid. Hun er skyld i at jeg kan sy knaphuller i hånden,- egentlig var det jo Mimi der lærte mig det.
Skønne minder at tænke tilbage på :-)
Til Jer jeg skal mødes med i morgen, så kan jeg kun sige "jeg glæder mig"!!! Vi ses kl 11.

Uhmm..

Det er altså ingen sag at være på kur, når menuen for i dag lød på: grillstegt laks med rosmarin. Uhmm hvor det smagte. Olivenolie, citronsaft, hvidløg og rosmarinnåle, "smøres" på fersk laksefilet, og grilles. Pyntes med kapers og rosmarinkviste. Dertil spises en god salat og grillede grøntsager!! Og til salaten en lækker hjemmerørt olie/ eddikedressing med timian og basilikum.
Mums..
Og jeg har tabt 1 kilo..

20. juni 2007

NU..

Nu går den altså ikke længere!!
Uanset hvordan jeg forsøger at løfte hovedet og kigge lidt op eller ud til siden, så kan dobbelthagen ikke skjules :-(
Vores søde tjener på cafeministeriet tog et billede af Marianne og jeg , og kors hvor jeg ser ud.. Surt, når nu jeg havde haft tabt mig 10 kilo, og de 6 er kommet tilbage.. Øv bøv.

Men med frisk mod er jeg i dag startet på min kur igen, og jeg SKAL tabe mig 15 kilo inden jul. Og jeg har bestemt at snuppe ideen fra Dorthe. En super ide, og jeg er sikker på jeg kan holde det.. Tror jeg nok :-) Det skal jeg!!

19. juni 2007

Ålborgturen!!




Ih, hvor er det altså hyggeligt med sådan en tøsetur!!
Vi havde sådan en dejlig dag i går i Ålborg.
Min tur startede med et visit på min datters arbejdsplads. Nøj, en sandwich hun fremtryllede til sin mor :-)
Skulle derefter mødes med Marianne i Storcenteret, og jeg var heldig at der fandtes 3 miniatureflasker til sætterkassen, som jeg ikke havde i forvejen :-)

Vi var en smut omkring Lange keramik. Fik set de skønne hønekopper der er skrevet en del om, men kunne godt dy mig :-)

Vi var også omkring Designværkstedet på Boulevarden, og jeg fik mærket og set en masse lækre garner, men der var SÅ varmt derinde, at hjernen stod på standby- kunne pludselig ikke huske hvad det var jeg skulle huske at købe, når jeg en gang kom derop!! Jeg må afsted igen..


Og så var vi omkring cafeministeriet og spise en god salat til aften.. Og senere skulle vi jo strikke samme sted! Og det var så hyggeligt at mødes med endnu flere webstrikkere, og en ny "rokker".


18. juni 2007

Hyggedag!!

I dag skal der bare hygges igennem :-)
Jeg er i fuld sving med at gøre huset ryddeligt inden der er afgang mod Ålborg.
Har en aftale med en "rokken.dk veninde", og nøj hvor skal vi hygge os!!
Aftenen skulle så gerne ende med strik i cafeministeriet kl 20. Det er første gang vi skal der, så det blir spændende om vi mødes med nogen vi kender.
Kan I alle i denne blogverden ha en rigtig god dag

13. juni 2007

Jordbærtid:-)


Mums siger jeg bare!!

Jordbær i massevis her i byen til plukselv:-)

Så kom jeg jo lige i tanker om forsiden på det seneste Spis bedre.. Så ældste sønnen blev sendt i marken, og den skønneste jordbær salat blev serveret i aftes.. Mums!!

12. juni 2007

JEG FIK JOBBET!!

Sådan..
Endelig!!
Han havde selvfølgelig ringet i eftermiddag, mens jeg gik og tømte bilen, og ikke havde hørt tlf, men heldigvis var der et nummer som jeg ringede tilbage til.. Og ganske rigtig, han håbede ikke jeg havde fundet andet arbejde i mellemtiden, for de kunne godt bruge mig dernede..
Vi venter så til uge 32, for der er en masse oplæring som ufaglært bogbinder, og det er dumt det er ferieafløserne der skal oplære mig, og for mine børns skyld, er jeg også nødt til 2 ugers ferie!!
Nøj, hvor jeg glæder mig!!

11. juni 2007

Jeg har så været til eksamen i engelsk..
Jeg synes ikke det gik SÅ godt, men jeg fik altså 11:-)
Men den opringning jeg skulle ha haft mellem 15 og 16 udeblev! Synes godt nok det er ringe.. Han sagde han ville ringe uanset om der ville være et job til mig eller ikke!! Øv øv..
Så jeg tror jeg vil prøve at ringe derned i morgen, for at høre!

En dag med mange muligheder!!




Pyhaa..

Det er for varmt..

Jeg skal til eksamen og er slet ikke dus med at gå til eksamen..

Jeg venter et opkald fra stedet jeg var til samtale hos i torsdags, så i dag får jeg at vide om jeg er ansat eller ikke..

Det er ikke til at holde ud.. Har en masse jeg lige kunne gøre inden jeg skal til eksamen, men jeg kan ikke tage mig sammen..

Har lige set "The devil wears prada" med engelsk tekst, for muligvis at skulle genfortælle den.. Har ihvertfald noteret i min forløbsbeskrivelse at jeg har set den!!
Jeg overlever vel sagtens:-)
Kryds fingre for mig, please!!


Men ellers har det været en rigtig god weekend..

4. juni 2007

Hmmm..

Ja, så kom jeg da i kontakt med manden!!
Kom forbi på torsdag mellem 9 og 10..
Hmmm....................
Jeg havde jo håbet han ville sige kom forbi i dag.
Nå, men så finder jeg på noget til da.
Midwest tørklædet skrider stødt fremad, mens birdsfeet får lov at ligge, og livsstykketrøjen driller, så den ligger også!!

1. juni 2007

Nøjj, hvor er jeg spændt!!


Jeg blev her i formiddag ringet op af en fra HK som kunne fortælle mig om gode jobmuligheder for mig..

Fik et nummer jeg kunne ringe til, og efter flere forsøg uden held med at komme i kontakt med manden, blir jeg bedt om at ringe igen på mandag!!

Nøøjjj.. Det er uretfærdig! Der er jo lang tid til mandag:-)


Men ellers er min situation lige nu: Færdig på VUC i går, men har eksamen i EDB d. 6 og eksamen i engelsk d. 11. juni, så det kunne være rigtig skønt med det job!!

Men jeg må vente til mandag så:-)

Imens kan jeg jo så passende gøre lidt rent( trænger) og ellers nyde at jeg har børnene i weekenden, og mon ikke der blir tid til at strikke lidt også- kom lige til at starte på midwest moonlight tørklæde også...................

Etiketter

Hvad jeg har gang i

Færdige projekter

I am knitting daily

ru knitting daily?">