27. maj 2007

Olivenskål..


Jeg var jo til loppemarked, men jeg kom bare 5 min for sent..

Kunne se de skønneste kommoder blive slæbt derfra, men der var ikke noget til mig synes jeg:-)

På vej tilbage til bilen kom jeg forbi genbrugsbutikken, og MÅTTE ind omkring, for det kunne jo være der var noget der så.. Og jo, jeg faldt over denne olivenskål. Synes den er hyggelig og vil glæde mig til de sidste oliven fra Italien skal serveres i den:-)

Men men.. Kan nogen fortælle mig hvad teksten betyder? Jeg formoder det hele lille rum er til tandstikkere, men hvad betyder noyaux?

25. maj 2007

Wee- jeg skal til loppemarked i dag:-)

Lige pludselig, mens jeg går og gør rent til den store guldmedalje, kommer jeg i tanke om at der er loppemarked i dag, kl 15..
Det er jeg simpelthen nødt til at kigge nærmere på:-)
- (Carstens fly lander kl 14 i Billund, så jeg burde kunne nå det, så opdager han aldrig jeg har været der.. Ti hi).
Sidste år kunne det jeg købte da være bag i bilen! For et par år siden måtte jeg køre 2 gange, endda med trailer. Og så kom jeg altså også af med 275 kr!!
Kan I alle ha en rigtig god pinse!

23. maj 2007

Duften af sommer


I morges da jeg kom ned i stuen var der en duft uden lige..

Jeg havde hængt vasketøj op i aftes inden sengetid og døren stod åben ind til stuen!!

Skyllemidlet med lindeblomstduft er simpelthen vidunderligt:-)

Birdsfeet/Annefødder


Jeg synes det var længe siden jeg var startet på et nyt strikketøj( fløjter), så...

Det jeg har gang i er for kedeligt at strikke( ikke kedelig på den måde), bare ret og vrang, men dette mønster kræver virkelig noget!!Men flot blir det..

Garnet, arwetta ekstra fin merino, er købt hos Lisette hvor jeg torsdag var til strik-in:-)

18. maj 2007

Strik-in hos Lisette






Jeg var til strik-in i går hos Lisette:-)


Ihh, hvor var det hyggeligt!!


Jeg kom som ny strik-inner, men følte mig helt klart velkommen af alle!!


Tak for en rigtig god dag allesammen..


15. maj 2007

Konfirmation..





Min ældste søn blev konfirmeret søndag..

Og det var SÅ dejlig en dag!

Masser af pengegaver fik han, så han var jordens gladeste dreng/ unge mand:-), da der blev talt sammen. Han fik et par enkelte gaver, men ellers kun penge( som ønsket).

Han blev hentet af en af vores venner på Harley, og det var lidt meget sejt, og Emil skulle selvfølgelig også op at sidde på den! Stolt..

7. maj 2007

Småkagebagning..



Jeg bager småkager i dag.

De skal gemmes til konfirmationen på søndag, måske.. Og hvis ikke, så når jeg nok at bage en ny portion!!

Jeg kender nemlig en der blir glad hvis jeg kommer omkring med en smagsprøve! Min far:-) Han elsker kage, og han kan tåle det kan han. Ikke et gram fedt for meget!!

Livstykketrøjen er startet..



Jeg har ikke været speciel strikkekreativ i denne weekend, men jeg er startet op på livstykketrøjen!! Ikke så langt, for jeg har valgt den mørkebrune og den kan jeg kun se at strikke til i dagslys, ihvertfald i mønsterpindene.. Måske bliver det bedre når alle maskerne bare strikkes i rib.. Men under ingen omstændigheder blir den færdig til på søndag!! Måske hvis jeg undlader ærmerne i første omgang, men vejrudsigten er vist ikke til bare arme i den kommende weekend:-( Øv, når vi nu skal holde konfirmation!!

En rigtig hyggeweekend..







Vi har rigtig nydt det gode vejr i weekenden!!

-Fået klippet hæk, og ordnet nogle bede som efterhånden var helt gemt i ukrudt..
-Jeg fik såmænd også luget godt og grundig omkring min pil.. Så nu skal de bare vokse sig store og det kan ikke gå for langsomt, for jeg glæder mig sådan til at flette en masse skønne ting!!
-Vi fik sået lidt i urtehaven- er spændte om det overhovedet vil gro, for der er syrenhæk på den ene side og en anden hæk på den anden side, og så er det nok begrænset hvad der er tilbage af lys og næring til urterne!!

Som billederne tydeligt viser, har vi grillet og haft bål i haven. Jeg blev gennet ind for at lave snobrødsdej af Emil, men fyren fandt det hurtig kedelig, så bedstefar måtte finde en løsning, så brødet passede sig selv, men Emil gik på opdagelse.
Powered By Blogger

Etiketter

Hvad jeg har gang i

Færdige projekter

I am knitting daily

ru knitting daily?">