26. juli 2007

Jeg må hejse flaget i dag :-)

Selvom vi faktisk ikke har en flagstang, men jeg kan jo altid låne byflaget :-)
Min datter kommer hjem i dag, så jeg synes der er noget der skal fejres!!
Jeg glæder mig til at høre hende fortælle- det en mor skal vide :-)
Men det er noget med et kort ophold, for der venter en open air koncert i weekenden.
Det er også ligemeget, bare hun har det godt og er på dansk jord igen!

25. juli 2007

Nyt domæne..

Jeg har lige bestilt et nyt domæne og webhotel hos one.com

Jeg har godt nok allerede et domæne, som jeg ikke bruger, men jeg har det da..

Nu er jeg bare spændt på om jeg kan finde ud af at bruge det.. Min plan er at udskifte denne blog med det nye med tiden!!
Men så vidt jeg har forstået er one.com ikke SÅ svært :-)
Er der nogen som læser dette der kan bekræfte??

19. juli 2007

Dumme fingre!!

(Bander rigtig højt)
Nu blir jeg sygemeldt pga de dumme fingre!
Og kan IKKE starte på det nye job! For hvem vil nyansætte en medarbejder der ikke kan arbejde før efter en operation i håndleddene?? Og undersøgelsen er først d. 25/9!!
Jeg kan mærke at dagen blir rigtig rigtig dum..

18. juli 2007

På vej i poolen!!

Hun er fremme ved det skønne hotel nu min pige!! Dejligt at vide for en mor, som ikke ynder at sidde i en bil, ej heller en bus i SÅ mange timer..
De var på vej til hotellets pool, men hun ville lige fortælle mor at nu var de fremme- Det var nok lidt for hårdt jeg neb hende i armen, da jeg bad om en breefing :-)
Hun/De er nogle skønheder, så jeg ser for mig hvordan de går i poolen med deres nye bikinier og hvordan der blir kigget efter dem :-)
Pludselig er jeg selv ung igen- og nøj hvor vi hyggede os på vores ferier,- ikke udenlands, men her hjemme på camping!!
Hun skal nok klare sig- siger hendes mor, som nu er kommet tilbage til livet nu, og skal bage pandekager til yngstemanden på 6 år nu!

17. juli 2007

Hvor mange kameler skal man æde??

Det har jeg spurgt mig selv om den halve nat.. Kunne jo ikke sove pga lyn og torden! Og det var der godt nok rigelig af. Så kan jeg fortælle der går pivedyr i mig :-) Og jeg var alene med drengene..
Men ikke nok med det, så var det også i nat at min store pige skulle med bus til Lloret de mar!!
Og spørg lige om jeg nu er pyllermor, for med de sidste dages overskrifter, har jeg ikke den store lyst at sende hende afsted, men som hun prøver at trøste sin mor med, er de 5 piger der skal afsted sammen, og ingen lader de andre af syne :-) Godt skattepige!! Var det mon en trøst?? NEJ.

13. juli 2007

8 om mig!!

Jeg er blevet "tagget".. Af Jette og faktisk også af Mona!
Jeg har tænkt meget over hvilke 8 I skal ha, for der er egentlig meget mere jeg har lyst at fortælle, så måske jeg snart skal i gang med 100 om mig??

  1. Jeg er meget kreativ. Forstår ikke min mor ikke husker synål i den ene hånd og strikkepinden i den anden hånd da jeg blev født :-)
  2. Jeg har altid noget hjemmegjort på i min påklædning. Enten syet eller strikket. Nederdel, halskæde osv.
  3. Jeg vejer 20 kilo for meget, efter mit rygestop for knap 2 år siden.. ØV, og jeg havde tabt mig 10 kilo, men har taget de 6 på igen :-( MÅ gøre noget snart igen..
  4. Jeg elsker simpelthen denne tid, hvor alle frugter er i massevis, for jeg er SÅ vild med at lave syltetøj og gelè.. Og syltede valnødder- rigtig skøn til en ostemad!!
  5. Jeg har en masse gammelt- det ved I hvis I har set mit flickr album :-) Min datter mente engang at det var som at bo på et museum! ( Vi havde lige været en tur i den gamle by), men jeg kan ikke stå for de gamle ting.
  6. Jeg har en STOR svaghed for sko..
  7. Jeg arbejdede engang i butik, og oplevede en kunde som simpelthen duftede vidunderligt, og en dag tog jeg mig sammen til at spørge hende hvilken duft hun brugte- og den har jeg så duftet af siden. Kunne mærke det var MIN duft :-) Carsten køber en ny parfume næsten hver gang han er med flyet hjem fra en arbejdsopgave i Grønland, men jeg dufter altså alligevel altid af Aromatic Elixir :-)
  8. Jeg er meget feminin.. Går næsten altid i kjole/ nederdel og kan IKKE skifte hjul på bilen og ej heller betjene en boremaskine!!

Det var så lidt om mig.. Hvem skal jeg "tagge"?? Det må blive Hanne, Pia, Yt, Mette, Karin, Anette og Laila.. Håber I er med på det :-)

12. juli 2007

I dag er det Emils fødselsdag!!



HURRA HURRA HURRA..


Min mindste søn fylder 6 år i dag! Tillykke..


Han har fået lego, både noget starwars og noget wikings..


Og et fint løbehjul med the cars (biler), men første tur på gårdspladsen, som er asfalteret, gav et vældigt udbrud af asfalteksem.. Øv øv Emil,- så nu er det tid igen til at samle mere lego! Storesøster Katja elsker stadig at lege med lego :-)

10. juli 2007

Strikkestrakkestrukkeklud..


Jeg har strukket lidt i weekenden :-)
3½ timer i toget og fingre der godt gad, gjorde et godt indhug i hippiekluden!!
Nu er jeg bare ved at være i tvivl om jeg har strikket for meget af de forskellige mønstre, for der er altså 5 tilbage der skal komme med forslag. Plus det der patent jeg aldrig kan lære..



5. juli 2007

Og hippiekluden videresendes!!

Jeg havde jo glemt at videresende..
Er du klar Julia??

4. juli 2007

Hippieklud..nyt!!

Anne sendte videre til mig, så nu har jeg, med møje og besvær *gg*, fundet et mønster til hippiekluden, som jeg synes kunne være flot!!
Jeg har strikket lidt af mønsteret, så jeg håber I kan danne Jer et indtryk af det.. Og ligeledes synes det er et flot mønster :-)


Blonderib


Maskeantal deleligt med 5+2.

1.p (Retsiden) 2 vr, *1 r, slo, 2 dr r sm, 2 vr*. Gentag fra * til * p ud.
2.p *2 r, 3 vr* p ud
3.p 2vr *2 r sm, slo, 1 r, 2 vr*. Gentag fra * til * p ud.
4.p *2 r, 3 vr* p ud

Gentag disse 4 pinde.

God strikkelyst allesammen!!
Powered By Blogger

Etiketter

Hvad jeg har gang i

Færdige projekter

I am knitting daily

ru knitting daily?">